Behandling af tvangsoverspisning – BED

Deltag i vores BED gruppe

Vi tilbyder et 30 ugers forløb der giver jer viden og redskaber til at mestre jeres situation.

Binge Eating Disorder

Jeg er blandt andet uddannet specialsygeplejerske i psykiatri, og jeg har 15 års erfaring inden for psykiatrisk sygepleje. Jeg kan hjælpe dig, der søger behandling af tvangsoverspisning/overspisning i form af BED (Binge Eating Disorder).

Behandlingen foregår som udgangspunkt i min klinik, hvor jeg blandt andet tager imod klienter fra Tønder, Haderslev, Aabenraa og Branderup. Samtalerne foregår i klinikken, da det vil sikre den bedste behandling. Du kan også få hjælp i forbindelse med et gruppeforløb for BED/overspisning.

Hvad er tvangsoverspisning?

Tvangsoverspisning er en forholdsvis ny diagnose inden for spiseforstyrrelser. Den sidestilles med anoreksi og bulimi og er kendetegnet ved episoder med overspisning mindst én gang om ugen, men ofte mere. Dette skal foregå i en periode på mindst tre måneder, for at man kan få diagnosen BED.

Vær opmærksom på, at jeg dog ikke stiller diagnosen, men at jeg kan vurdere, om det er BED, du lider af, eller hvad det ellers kan være. Hvis det er nødvendigt, sørger jeg for at anvise dig til den rette behandler, så du kan få den hjælp, du har brug for. 

Hvilke symptomer er der på BED?

Der er en række forskellige symptomer på, at man har behov for at komme i behandling for overspisning/tvangsoverspisning. Her kan blandt andet nævnes følgende tegn:

  • Mangel på kontrol over, hvad du spiser og hvor meget – du kan føle dig afhængig af mad
  • Du spiser i hemmelighed
  • Tankerne om krop, vægt og mad fylder meget i dagligdagen
  • Du har et lavt selvværd på grund af din vægt

Jeg tilbyder afklarende, problemløsende og terapeutiske samtaler

Som terapeut tilbyder jeg afklarende, støttende, problemløsende og terapeutiske samtaler med fokus på tryghed og ærlighed. Under min behandling både støtter jeg dig og følger jeg dig i din proces, og sammen arbejder vi på, at du får genskabt glæden og en god trivsel i dit liv.

Har du brug for hjælp til behandling af tvangsoverspisning?

Du kan altid trygt tage kontakt til mig for at komme i behandling af tvangsoverspisning/overspisning. Jeg har tavshedspligt, og kan jeg ikke tilbyde dig den rette hjælp, som du har behov for, sørger jeg for at anvise dig til yderligere behandling.

Jeg tilbyder samtaler i min klinik til 600 kr. 

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende og kort opstartssamtale over telefonen. 

​Firmaoplysninger

Klinik Kilimanjaro

​CVR: 43106368

Adresse

Fyrvænget 3
​6535 Branderup J

Kontaktoplysninger

Mail: klinikkilimanjaro@outlook.dk

​Ring på telefon: 50 57 30 77

facebook Følg mig på Facebook